Bager Ole’s kanelstang

Ingredienser til 3 stænger:

Dej:

35 g. gær

1¾ dl. vand

35 g. sukker

4 g. salt

4 g. kardemomme

1 æg

35 g. smør

400 g. mel

Remonce:

200 g. smør

200 g. sukker

35 g. kanel

Kagecreme:

3 æggeblommer

3 spsk. sukker

Korn af 1 stang vanille

½ liter mælk

1-2 spsk. maizena

Fremgangsmåde:

Kagecreme:

Tag lidt af mælken fra og kom maizena i. Ryst det i en meljævner – eller rør det ud. Æggeblommer, sukker, vanillekorn og mælk kommes i en gryde og koger langsomt op – RØR HELE TIDEN. Tilsæt maizena-blandingen lidt efter lidt, til en passende konsistens. Kog igennem et par minutter under konstant omrøring.

Remonce:

Smør, sukker og kanel blandes til en masse

Dej:

Gæren opløses i vand. Sukker, salt kardemomme og æg tilsættes. Melet og smør tilsættes, og der æltes til dejen er blank og smidig. Hæver et lunt sted ca. 30 min.

Dejen deles i 3 stykker og rulles aflange i ca. bradepandelængde og ca. 12 cm i bredden.

Fordel remonce og smør den ud, derefter creme. Rul dejen til stænger, dvs. på den lange led.

Tag en saks og klip snit ind i dejen på oversiden. Skiftevis ligges hvert snit ud på hver side. Pensl med æg og drys nødder på toppen. Den hviler 45 min et lunt sted. Inden den skal i ovnen drysses med sukker.

Bages i forvarmet ovn ved 210˚ i ca. 15-17 min. Kan evt. pyntes med glasur.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar