Amerikansk gulerodskage

Ingredienser:

300 g. mørk farin

2 dl. majsolie

4 æg

275 g. mel

1 tsk. vanillesukker

2 tsk. bagepulver

½ tsk. salt

1 tsk. tvekulsurt natron

2 tsk. kanel

375 g. revne gulerødder, store og ikke for saftige

1 dl. rosiner

35 g. groft hakkede valnødder

Fremgangsmåde:

Rør farin sammen med olie og pisk æggene i ét ad gangen. Pisk til blandingen bliver lys og cremet. Bland melet med vanillesukker, bagepulver, salt, natron og kanel, og sigt det i dejen. Rør dejen sammen og vend derefter de revne gulerødder i, sammen med rosiner og valnødder. Læg bagepapir i en form 30´23 cm. og hæld dejen i. Sæt formen i ovnen ved 185° i ca. 45 minutter. Prøv at stikke i kagen med en grillnål for at se om den er bagt. Den er ret fugtig også når den er bagt, men der må ikke hænge noget fast på nålen, når den tages op.

Fløde-topping

Ingredienser:

200 g. flødeost (ikke light)

125 g. smør (Lurpak)

250 g. florsukker

1 tsk. vanillesukker

Fremgangsmåde:

Rør flødeost og smør blødt, og rør det sigtede florsukker i sammen med vanille. Smør cremen over kagen når den er afkølet.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar