Madpandekager

Ingredienser til 4 personer:

2 æg

75 g. hvedemel

50 g. majsmel

Evt. ½-1 tsk. sukker

¼ tsk. salt

2 dl. mælk

Smør til stegning

Æg, mel og majsmel, sukker og salt røres sammen og piskes til dejen er uden klumper. Til sidst tilsættes mælken og dejen røres sammen.

Det kan være en fordel at smelte lidt margarine på pandekagepanden, så panden bliver mættet. Fedtstoffet kan hældes i dejen, så hænger den ikke i når de bliver bagt. Ellers smelt en lille smørklat på panden inden hver pandekage steges.

 

Fyld pandekagerne med eks. kødsovs som ikke er alt for fugtig. Drys med revet ost og bag pandekagerne i ovnen i ca. 30 minutter ved 200˚.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar