Sarah Bernhardt cupcakes

Ingredienser til ca. 30 Sarah Bernhardt cupcakes:

6 æg

600 g. rørsukker

250 g. knuste makroner

250 g. hvedemel

250 g. smeltet smør

ca. 100 g. mandler og evt. valnødder efter hvad du synes

Æg og sukker piskes luftigt. Mel røres forsigtigt i. Makroner og let afkølet smør tilsættes. Tilsidst de hakkede mandler/valnødder.

Bages i ovnen ved 200 grader alm. varme i 16-18 minutter – eller til de er gyldne på toppen. De skal falder lidt sammen når de køler af.

Chokoladecreme:
7,5 dl piskefløde
300 g. god chokolade 50-70% afhængig af smag
Ca. 300 g. chokolade 50-70% til at dyppe kagerne i afhængig af smag
Kog fløden op, sluk for varmen, hæld fløden over chokoladen og lad det stå et par minutter mens chokoladen smelter. Rør rundt så det bliver en ensartet masse. Dækkes med film som kommer helt ned og rører hele overfladen på chokolademassen, så eventuelt kondensvand ikke løber ned i blandingen. Sættes i køleskabet i minimum 4 timer. Gerne natten over.
Efter minimum 4 timer på køl, tages det ud og piskes op så det bliver en lækker cremet masse. Pas på det ikke klumper.

Sprøjt chokoladecremen ovenpå kagerne og stil dem på køl.

Smelt chokoladen over vandbad og pas på den ikke bliver for varm, så vild en miste sin sprødhed når den størkner på kagerne. Dyp kagerne i chokoladen og stil dem på køl til chokoladen er størknet.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar