Jordskokkesuppe med jordskokkechips

Ingredienser til 4 personer:

550 g. jordskokker

1 løg

2 fed hvidløg

1 l. hønsebouillon

1 dl. piskefløde

2 kviste frisk timian

Purløg eller toppen fra forårsløg til pynt

Olie

Fremgangsmåde:

Find de 3 pæneste jordskokker og rens dem for jord. Skræl resten af jordskokkerne og skær dem i grove tern.

Hak løg og hvidløg groft. Steg jordskokker, løg, hvidløg og timian i lidt olie i en gryde, løgene skal blive blanke men ikke tage farve.

Tilsæt hønsebouillon og kog suppen op. Lad den simre i ca. 15 minutter ved middel varme. Når jordskokkerne er møre er den færdig.

I mens suppe koger, skæres de 3 pæne jordskokker i meget tynde skiver, brug gerne et mandolinjern eller lign. Fritér jordskokke skiverne i olie på en pande til de er gyldne og sprøde. Læg dem derefter på fedtsugende papir og drys med lidt salt.

Blend suppen til den er helt glat og hæld den tilbage i gryden hvor fløden nu tilsættes. Suppen koges op og smages til med salt og peber.

Server med jordskokke chips og finthakket purløg eller forårsløg.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar