Hindbæris på nøddebund

Ingredienser til 6 personer:

Nøddebund:

175 g hasselnødder

50 g smør

50 g. flormelis

Hindbæris:

2 æggeblommer

75 g. flormelis

250 g. hindbær

4 dl. piskefløde

Friske hindbær til pynt

Fremgangsmåde:

Nøddebund:

Hak nødderne fint i en foodprocessor, eller blend dem. Smelt smørret og tilsæt det nødderne sammen med flormelis. Fordel blandingen i bunden af en smurt springform og stil den i fryseren.

Hindbæris:

Pisk æggeblommer og flormelis godt. Mos bærrene let og pisk fløden til skum. Vend bærrene og fløden i æggeblommerne. Kom cremen ovenpå nøddebunden og frys den i min. 4-5 timer.

Ved servering pyntes isen med friske hindbær.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar