Citrontærte med marengslåg

TÆRTEBUND

50 g grahamsmel

125 g hvedemelimage

1 knsp. salt

1 spsk. sukker

75 g koldt smør

ca. 3 spsk. mælk

1 tærteform med løs bund og på 26 cm i diameter

CITRONCREME

fintrevet skal af 2 usprøjtede citroner

saft af 2 citroner (1 dl)

1½ spsk. hvedemel

125 g flormelis

1 dl mælk

3 hele æg

3 æggeblommer

50 g smør

MARENGS

3 æggehvider

150 g sukker

1 tsk. citronsaft

1. Tærtebund: Bland de 2 slags mel, salt og sukker i en skål. Skær det kolde smør i tynde skiver, og smuldr det i melet. Tilsæt mælk, og ælt dejen hurtigt sammen. Klap dejen til en flad cirkel; pak den ind i husholdningsfilm, og læg på køl i ca. 30 minutter.

2. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en cirkel på ca. 30 cm i diameter, og læg den i tærteformen. Tryk dejen forsigtigt ud i formen, skær overskydende dej væk. Prik dejen med en gaffel, og stil den på køl i 30 minutter. Bag den derefter i en 200° varm ovn i ca. 20 minutter (180° varmluft), til den er bagt helt færdig. Tag tærteformen ud af ovnen, og lad den køle af.

3. Citroncreme: Pisk citronskal, citronsaft, mel, flormelis, mælk, æg og æggeblommer sammen i en gryde, og kog cremen godt igennem under piskning. Skær smør i små tern, og pisk det i cremen. Fordel cremen i den bagte tærtebund, og sæt på køl.

4. Marengs: Pisk æggehviderne skummende med en elpisker. Tilsæt 4 spsk. sukker og citronsaft, og pisk videre, til æggehviderne er helt stive. Vend resten af sukkeret i med en ske. Kom marengsen i en sprøjtepose med en stor, stjerneformet tylle, og sprøjt marengsen op på hele tærten. Bag tærten i ovnen ved 250° i ca. 10 minutter, til marengsen er gyldenbrun.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar