Yakisoba

Ingredienser til 4-5 personer:
Sovs

3 spsk. worcestershire sauce (usutah So-su)Yakisoba

3 spsk. oyster sauce

2 spsk. ketchup

1-1½ spsk. soya sauce

1½ spsk. sukker

Ingredienser til resten af retten

1 kg. kylling filet

½ spidskål

1 løg

1 hvidløg

1 cm. frisk ingefær

1 citrongræs

Lidt chili (mængde efter smag)

1 rød peberfrugt

1 gulerod

1 kugle syltet ingefær samt lidt af lagen

ca. 400 g. egg nudler

Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde:
Sovs

Bland alle ingredienserne sammen i en skål og smag til.

Resten af retten

Kød og grøntsager skæres i mundrette stykker. Hvidløg, ingefær, og chili skæres meget fint. Citrongræs slås mod spækbrættet så duften frigives, det yderste blad tages fra hvorefter den skæres i så tynde ringe/skiver som muligt. Start med at skær fra roden og skær indtil det føles som om at den bliver mere træet. (det meste kan bruges)

Kog nudlerne som anvist på pakken.

Lyn steg kylling i en wok til den netop er mør og har fået en anelse farve. Tag det op af wokken. Steg nu hvidløg og ingefær kort tid inden spidskål, gulerødder og løg kommes i og steger med til de ikke længere er helt rå. Tilsæt nu peberfrugt og syltet ingefær. Når det er stegt så der stadig er bid i grøntsagerne tilsættes sovs og nudler. Bland det hele godt sammen og server mens det er varmt.

NB!! Syltet ingefær er små kugler af syltet ingefær som ligger i en sirups lignende lage i glasset.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar