Frisk pasta med citron og asparges

Ingredienser pasta:

3 ægFrisk pasta med citron og asparges

1/2 tsk. salt

1 spsk. olie

1 dl durum mel

3 dl hvedemel, gerne italiensk type ’00’ hvedemel

Pisk æg med salt og olie, tilsæt derefter durum mel og hvedemel. Hold lidt igen. Dejen skal nu hvile i 30 minutter i køleskabet.

Kør dejen igennem pastamaskinen og stop når du kommer til trin 2 på valsen. Kør den derefter ud til tagliatelle. Lad dem ligge på bordet eller hæng dem til tørre på et pasta tørre stativ.

Ingredienser til resten af retten:

En lille pose pinjekerner

1 pakke bacon

½ bundt friske grønne asparges

2 dl. fløde

1 øko citron, skal og saft heraf

Kogevand fra pastaen

1 håndfuld basilikum

Salt og peber

Parmesan ost eller anden favorit ost.

Rist pinjekernerne på en tør pande til de har fået lidt farve. Hæld dem af panden og stil dem til side. Steg herefter bacon til det er sprødt og gyldent, hæld det derefter til afdrypning på fedtsugende papir.

Pastaen koges i rigeligt, saltet vand i 2-3 minutter.

Tør panden af for det meste af fedtet fra baconen. Hæld fløde, citronsaft og citronskal fra den hele citron på panden. Lad det koge lidt sammen, tilsæt asparges i ca. 2 cm stykker og lidt salt. Lad koge med i blot 1-2 minutter, de skal stadig bevare sprødheden. Tilsæt bacon og smag til med salt og peber.

Bland den kogte pasta i evt. sammen med lidt af kogevandet så det får den rette konsistens. Til sidst drysses med rigeligt basilikum og ristede pinjekerner. Serveres med masser af revet parmesanost og friskkværnet sort peber.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar