Søren Ryges kringle

Dej:Søren Ryges kringler (2)

50 g. gær

lidt salt

1 kop lunkent vand

3 spsk. sukker

3 æg

330 g. margarine smuldret/hakket i mindre stykker

450 g. hvedemelSøren Ryges kringler (3)

Remonce:

225 g. sukker

225 g. margarine

Kardemomme eller kanel

Æg til pensling

Sukker

Hakkede nødder

Evt. rosiner og marcipan

Alle ingredienser undtagen melet kommes i en skål uden at køre det rundt, sættes et lunt sted og hviler i 30 minutter. Nu bobler det i skålen og melet kommes i og røres let rundt/nuldres med fingerne og æltes sammen til en blød og elastisk dej. Margarinen er ikke helt fordelt i dejen, men det gør ikke noget. Drys evt. med lidt ekstra mel, hvis den klistrer mens du ælter. Sættes igen et lunt sted i mindst en time.

Imens blandes ingredienserne til remoncen i en gryde og varmes til det er tyktflydende.

Så er dejen klar. Den hældes ud på køkkenbordet, og rulles ud til et 50-70 cm stykke dej, højest 3 mm tykt. Dejen skæres i 4 stykker, ca. 15. cm. brede.

Remoncen fordeles i en stribe på den midterste tredjedel af dej stykkerne på de 4 stænger, og der kan evt. kommes rosiner og/eller marcipan på inden de foldes sammen. De løftes forsigtigt over på bagepladen, de slasker lidt, men de går ikke i stykker. De pensles med et sammen pisket æg og drysses med sukker og hakkede nødder. Sættes et lunt sted til hævning i en halv times tid.
Bages ved 225˚ som lidt efter nedsættes til 200˚ og bages ialt i 14-16 minutter.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar