Hytteostboller

Ingredienser til 16 boller:

2 dl. mælkHytteostboller

50 g. gær

2 dl. vand

200 g. hytteost 4%

2 spsk. olivenolie

1 spsk. sukker

1 tsk. groft salt

700 g. mel

Lun mælken og hæld den i en skål. Rør gæren ud heri og tilsæt vand, hytteost, olie, sukker, salt og mel (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen til med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted, til den har dobbelt størrelse. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Del dejen i 16 stykker og form dem til boller. Fordel bollerne på en plade med bagepapir og bag bollerne midt i ovnen ved 200˚ i 20 minutter.

Den grove varsion:

2 dl. mælk

50 g. gær

2 dl. vand

250 g. hytteost

2 spsk. olivenolie

50 g. perlespelt

1 dl. vand

50 g. solsikkekerner

200 g. fuldkornsspeltmel

150 g. rugsigtemel

350 g. mel

Kog 1 dl. vand og perlespelt i 1. min. Hæld derefter de 2 dl. vand heri, så det køler lidt af. Lun mælken og hæld den i en skål. Rør gæren ud heri. og tilsæt, hytteost, solsikkekerner, olie, sukker, salt og den lidt lune perlespeltblanding. Fuldkornsspeltmel og rugsigtemel røres i og til sidst melet (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen til med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted, til den har dobbelt størrelse. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Del dejen i 16 stykker og form dem til boller. Fordel bollerne på en plade med bagepapir og bag bollerne midt i ovnen ved 200˚ i 20 minutter.

NB. Bollerne bliver meget grove, så der kan godt trækkes lidt på rugsigtemelet, eller det kan evt. undlades og erstattes af mel.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar