Gulerodsboller med kerner

Til 32 boller:

2 gulerødder (ca. 200 g)

50 g gær

1½ dl. knækkede hvedekærner (75 g)

2 dl + 4 dl vand

½ dl rapskimolie

2½ dl græsk yoghurt

2 dl solsikkekerner

1 spsk. salt

1 tsk. ahornsirup

6 dl fuldkornsspeltmel (330 g)

6 dl sigtet speltmel (330 g)

6-8 dl hvedemel (360-480 g)

Skræl gulerødderne, og riv dem på rivejern eller med foodprocessor.

Kog de knuste hvedekerner i 2 dl vand i ca. 1 minut. Tilsæt resten af vandet, olie og yoghurt. Lad afkøle til håndvarmt, 37˚.

Smuldr gæren ud i et dej fad. Hæld blandingen over gæren, og rør, til den opløser sig. Tilsæt gulerødder, solsikkekerner, salt og ahornsirup. Tilsæt speltmel og hvedemel, gem lidt til senere, og ælt det til en smidig dej, gerne i røremaskine 6-8 minutter.

Lad dejen hæve tildækket ca. 40 min.

Del dejen i 2 dele, som hver i sær deles til 16 stykker. Rul stykkerne til boller med let melede hænder. Læg bollerne på plader med bagepapir. Lad dem hæve tildækket ca. 40 minutter. Sæt ovnen på 225˚. Bag bollerne midt i ovnen ca. 12 minutter. Lad afkøle tildækket på rist.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar