Pavlova

Marengs:

3 æggehvider

et par dråber citronsaft

175 g. sukker

1 tsk. maizena med let top

Flødeskum:

2 dl. piskefløde

1 spsk. flormelis

korn fra 1 stang vanille

Frugt:

Ca. 500 g. friske jordbær, kiwi, banan, hindbær eller blandet

Pisk æggehviderne halvstive med et par dråber citronsaft. Lad derefter halvdelen af sukkeret risle i mens æggehviderne piskes helt stive. Bland resten af sukkeret med maizena og sigt det over de helt stive hvider. Fold det til en jævn masse.

Fordel massen på bagepapir enten i portionsstørrelse eller ca. 20 cm. stor. Fordel massen jævnt ud i rund facon. Slut af med at køre skeen rundt på midten næsten ud til kanten så der dannes en let fordybning på overfladen.

Bag marengsen ved 100˚ i 75-90 min. evt. med ovndøren lidt på klem. Lad marengsen køle af på papiret og træk forsigtigt papiret af. Fordel først flødeskum og så frugt på toppen af marengsen.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar