Himmelske karrykoteletter i fad

Vareforbrug til 4 personer:

4 store koteletter

1 dåse ananas

1 glas champignon

1 porre i strimler

¼ l. piskefløde

1 bouillonterning

karry

salt

peber

maizena til jævning

Vend koteletterne i en blanding af karry, salt og peber. Steg dem så på panden og læg dem i et ovnfast fad. Hæld saften fra ananas og championens og gem den. Steg ananas til de er let gyldne på panden og fordel dem over koteletterne. Rist champignons og porre på panden og fordel over.
Kom en klat smør på panden og brand en skefuld karry af. Så koges panden af med saften, herefter tilsættes fløden og bouillonterningen og saucen jævnes om nødvendigt og hældes ved koteletterne.
Stilles i ovnen ved 200 grader C i 40-50 minutter.
Serveres med ris, chutney og evt. ærter.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar