Othellokage

Lagkagebunde købt hos bageren

Fromagecreme:

3 æggeblommer (pasteuseret)

3 spsk. sukker

korn af ½ stang vanille

35 g. skoldede, smuttede og hakkede mandler

3 blade husblas

4 dl. piskefløde

100 g. knuste makroner

Endvidere:

100 g. ren, (let)bitter chokolade

125 g. marcian

1 dl. piskefløde

Læg husblasen i koldt vand i 10 min. Knug den fri for vand og smelt den over vandbad.

Pisk æggeblommer og sukker skummende og tilsæt vanillekornene. Pisk fløden stiv.

Hæld den knap håndvarme husblas i æggemassen, lidt ad gangen under konstant omrøring. Tilsæt de hakkede mandler. Vend flødeskumer i, når cremen er kold.

Læg halvdelen af cremen på en kagebund og fordel halvdelen af de knuste makroner herpå. Kom resten af creme og makroner på næste kagebund og slut med den sidste kagebund. Tryk nænsomt, men bestemt, kagen lidt sammen.

Smelt chokolade over et ikke for varmt vandbad. Frodel chokoladen i et jævnt, glat lag over den øverste kagebund, f.eks. med en paletkniv.

Rul marcipanen til et aflangt bånd mellem 2 stykker bagepapir. Skær båndet til og læg den rundt om lagkagen.

Pisk piskefløden stiv og sprøjt den på som små rosetter rundt i kanten af kagen.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar