Hyldebær boller

20 boller:

4 dl. usødet, ufortyndet hyldebærsaftHyldebærboller

50 g. gær

3 spsk. honning

1 tsk. salt

3 spsk. olie

1 dl. solsikkekærner

1 dl. sesamfrø

ca. 700 g. mel

(æg til pensling)

Varm hyldebærsaften (fingerlun). Opløs gæren i den lune saft sammen med honning og salt. Kom olie i og tilsæt solsikkekærner, sesamfrø og mel (hold altid lidt mel tilbage, så risikerer man ikke at ende med en tør og kedelig dej). Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning på et lunt sted ca. 45 minutter.

Ælt atter dejen og form den til boller. Sæt bollerne på bagepapir eller en smurt bageplade og stil dem til hævning ca. 15 minutter. Bag dem ved 200° i ca. 15 minutter. (Husk at pensle bollerne før de sættes i ovnen, bedst med sammenpisket æg tilsat vand og lidt salt).

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar