Hindbærroulade

3 æg
150 g. sukker
30 g. kartoffelmel
90 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
200 g. hindbærmarmelade

Pisk æg og sukker lyst og luftigt til piskeriset danner spor. Bland de to slags mel og bagepulver og vend det forsigtigt i æggemassen. Lav en form ca. 30 x 40 cm. af bagepapir og hæld dejen heri. Bages ca. 10 min. i forvarmet ovn 220˚, til den er gennembagt. Drys endnu et stykke bagepapir med sukker og vend rouladen ud herpå. Fjern det øverste bagepapir og smør med hindbærmarmelade. Rul den sammen mens den endnu er varm.
Kan også fyldes med mokkacreme eller hvad du har lyst til.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar