Fastelavnsboller

(9 stk.) Fastelavnsboller
Ingredienser til 9 stk.:
dej:
1 dl. lunken skummetmælk – max. ca. 32 grader (hvilket jo vil sige under hÃ¥ndtemperatur)
35 g. gær
3 spsk. lyst rørsukker
1 æg
1 spsk. valnøddeolie, alternativt solsikkeolie eller macadamiaolie
250 g. hvedemel
lidt kold kaffe til pensling, (vi bruger æggehvide i udsendelsen, men mormors forslag til kaffe er bedre)
cremefyld:
2 æg
3 spsk. lyst eller gyldent rørsukker
1 spsk. hvedemel
vanillekorn fra en stang vanille
2 dl. skummetmælk
pynt:
ca. 30 g. mørk chokolade
Alternativt lyst eller cacaoglasur (flormelis og dråber af kogende vand, det mørke er der yderligere cacao i)

Tilberedning:
Cremen laves af æg og sukker, der er pisket godt sammen, ikke til højt skum, blot sammen. Kom mel, mælk og vanille i og varm langsomt op under lav piskning til den ‘tykner’. Tages af varmen og afkøler, mens dejen laves: Gæren udrøres i mælken og sukker, æg, olie og hvedemel kommes i. Dejen æltes blank og rulles ud af en melet kagerulle pÃ¥ et meldrysset bord til en kvadrat. Der skæres, sÃ¥ der fremkommer 9 boller og fyldet lægges pÃ¥. Nu foldes enderne sammen og bollen vendes forsigtigt og lægges pÃ¥ sammenføjningen pÃ¥ bagepapir under et klæde i 45 min. Bollerne pensles med kold kaffe og bages ved 220 grader i ca. 10 minutter. Hold øje.

Smelt chokoladen i vandbad langsomt ved svag varme og kom chokoladen på. Eller lav glasur.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar